mandag den 4. juni 2012

Pr. autopilot?!

Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde troet, at jeg skulle skrive,  ensige opleve dette. Men ikke desto mindre havde jeg sent i aftes og også her til formiddag en fantastisk oplevelse af, at min supplerende fjerquiltning kørte på autopilot. Pludselig i aftes var jeg hele vejen rundt, og det på trods af, at jeg kun kunne huske at have rundet to hjørner!

 Alle billeder er fra bagsiden, for Berit skal naturligvis være den første til at se resultatet!


Lad mig lige slå fast - det var ikke selve hovedfjeren - den kræver stor koncentration og langsommelig omhygglighed. Nej, det var fjeren inden i hovedfjeren og ekkofjeren uden om det hele. Lyder det som volapyk? Ja, nok lidt. Først har jeg optegnet midten - altså en streg der viser hvordan "stilken" skal sno sig. Så har jeg quiltet på hver side af stregen.


Derefter quiltede jeg den midterste fjer - og det tog sin tid, for jeg havde bestemt mig for, at jeg hellere ville bruge tid på at pille op, end på at tegne op. Da den var quiltet på begge sider af stilken, gik det noget nemmere, for nu havde jeg jo noget at sigte efter - og jeg kastede mig over den mindste fjer. Og det var så lige her at autopiloten slog til sådan et stykke over midnat i aftes. Vildt skønt og total syret! Som at cykle hjem uden at se noget af det man kører forbi, fordi man gør det hver dag.

I dag har jeg så quiltet ekko uden om det hele og det gik også bare som smurt. Og jeg må straks finde noget mere, jeg kan quilte fjer på... Godt jeg ved, hvor der ligger en stooooor Hope Medallion og venter på mig og Berninaen (og nej, det er ikke min egen Hope, som nok ender med at blive til en lille dug...?)

Men først skal Jakobs quilt laves færdig... og mandens... og... Men måske jeg kan snige mig til at få en lille fjer på ind imellem?!

Maria


6 kommentarer:

Helle H sagde ...

Det er vel nok flot. Kan du ikke fortælle hvordan du holder de 3 lag sammen når du syr? Jeg kan ikke se ri-sting - eller har du bare fjernet dem inden du fotograferer....

Helene Juul sagde ...

Lækkert! Glæder mig til at se hende RIGTIGT. Knus

Kari sagde ...

Wau, det ser godt ud på bagsiden. Glæder mig til at se forsiden.

Gitte Møldrup sagde ...

Hvor er det dog facinerende, hvornår mon du skal holde kursus igen, til efteråret måske ...please...jeg vil så gerne lære nogle små tips :o)

Helle sagde ...

Nøjrr hvor er du skrap til at quilte feathers..ser bare godt ud og glæder mig også til du viser forsiden :-)

grymerspalet sagde ...

Det er utrolig smukt - flot arbejde. - Mon du ville have skrevet mere om Berninaen, eller var det bare fordi det kørte som smurt på den også?