fredag den 29. marts 2013

Sidste omgang x 4!

Nu er lukkekanten syet på - og heldigvis skal jeg ikke tage mig af at sy den ned på bagsiden - det skal ejerkvinden! 
Men først skal der "lige" quiltes en omgang brede fjer i yderste kanten. Jeg har tegnet den op, så jeg har noget at styre efter, og så er det ellers bare med at tage hul på det. Jeg skal 4 gange rundt, inden den er færdig: to gange spine (stilk) og så fjer på begge sider. Der er (heldigvis) ikke plads til at sy ecco fjer, så 4 omgange kan gøre det. Og så skal den vandes til den store guldmedalje, så al opmærkningen kan komme af. Trist at det ikke lige bliver sol de næste par dage, for så ville jeg tørre den på altanen, men nu bliver det nok til stuen i stedet. Godt den er smuk at kigge på under tørringen!

Maria

Ingen kommentarer: